Picture of Skrevet af
Skrevet af

Esben Seier Pedersen
Partner i SØM ejendomme A/S

SØM ejendomme A/S udvikler projekt med 60 seniorboliger i Ry

SØM ejendomme A/S har de seneste 12 måneder været i tæt samarbejde med AART architects og Kaj Ove Madsen A/S Aarhus om et nyt seniorbofællesskab i Ry. Den unikke beliggenhed direkte ud til golfbane og sø forpligter, og følelsen af kvalitet afspejles da også i materialerne, som bygherre SØM ejendomme A/S har valgt til projektet. De kommende lejere kan se frem til et hjem præget af frirum og velvære, hvor der bl.a. er mulighed for kreativ udfoldelse i værkstedet, en afslappende tur i varmvandsbassinet eller en hyggelig samtale med naboen i biblioteksstuen med biopejs.

“Det er helt klart en process som denne, der kommer til at vinde indpas i branchen”.

Morten Thøgersen, Direktør i Kaj Ove Madsen A/S Aarhus

“Måden SØM ejendomme A/S tænker det sociale og miljømæssige ind fra starten, blandet med fokus på arkitekturen og kvaliteten, har gjort samarbejdet enormt interessant for os. Det er helt klart en process som denne, der kommer til at vinde indpas i branchen”, fortæller Morten Thøgersen, som er direktør hos Kaj Ove Madsen A/S Aarhus. “Det passer rigtig godt med vores måde at arbejde med ordentlighed og ordholdenhed på, og vi glæder os til at levere det færdige projekt i starten af 2022”.

En vision der er til at få øje på

Området ved golfbanen var fra kommunens side tiltænkt de typiske rækkehusprojekter, men Claus Pihlmann fra SØM ejendomme A/S havde en anden vision for området. “Nu er jeg ikke selv en del af seniorsegmentet, men når jeg en dag bliver det, så håber jeg da, at jeg får mulighed for at bo i noget, som minder om det her”, siger Claus Pihlmann. Han fortæller, at kunsten i et seniorbofællesskab består i balancen mellem det, at hver enkelt beboer kan få lov være sig selv og det, have let adgang til fællesskabet, uden at det virker påtaget. “Små hyggelige kroge, hvor der både er taget højde for lysindfald og vindforhold, er enormt vigtige elementer, som oftest bliver overset i sådanne byggerier. 

Artiklen fortsætter under billedet…

Gå ikke glip af vores næste
investeringsprojekt

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Det kuperede terræn gør, at stueetagerne på bagerste række stadig har fuld udsigt over sø og golfbane. Der vil derfor være noget for enhver smag, hvadenten du er til udsigten med det store perspektiv, eller det jordnære, hvor man kommer helt tæt på sø og ænder lige ned til den lille sti, som fører direkte til golfhuset på den anden side af søen”, fortæller Claus Pihlmann.

“Vi har sammen med SØM ejendomme A/S valgt nogle rigtig gode materialer, men det er måden, de er anvendt på, der gør projektet unikt”.

Karsten Sinning, AART architects

Karsten Sinning fra AART architects hæfter sig ved, at projektet har været præget af en yderst værdibaseret tankegang, hvor bedre ikke nødvendigvis er lig med dyrere. “Vi har sammen med SØM ejendomme A/S valgt nogle rigtig gode materialer, men det er måden, de er anvendt på, der gør projektet unikt. Når man kommer med et visionært projekt, som SØM ejendomme A/S og Claus Pihlmann er kommet med her, kræver det en samlet gruppe af samarbejdspartnere og ikke mindst en totalentreprenør, der både har viljen og kapaciteten til at følge visionerne til dørs, og det er ikke hver dag, man ser det lykkes”, fortæller Karsten Sinning med henvisning til, at treenigheden mellem Kaj Ove Madsen A/S Aarhus, AART architects og SØM ejendomme A/S har vist sig at være leveringsdygtige på lige netop dette.

“Jeg er dog ikke helt tilfreds, før jeg ser en seniorborger med et glas rosé i hånden”.

Claus Pihlmann, Partner i SØM ejendomme A/S

Bygherre SØM ejendomme A/S forventer, at projektet vil stå færdigt april 2022 og begynder derfor allerede udlejningen inden for de næste par måneder. “Vi har været længe undervejs og har både udfordret og fået ændret lokalplanen for at kunne gennemføre projektet. Det er derfor enormt givende at se, at alle idéerne fra tegnebrættet nu også bliver realiseret i virkeligheden. Jeg er dog ikke helt tilfreds, før jeg ser en lejer med et glas rosé i hånden, kørende i en af vores golf-biler. Det er detaljer og tanker som disse, der bidrager til den samlede herlighedsværdi i projektet”, fortæller Claus Pihlmann.

Følg med vores website eller på vores linkedin-side for mere information om projektet. Vi udbyder løbende investeringsmuligheder som du kan få direkte i din indbakke, hvis du skriver dig op til nyhedsbrevet.

nyt projekt

FÅ TILSENDT VORES NYESTE PROJEKT

Få vores nyeste investeringsprojekt så snart det udkommer!

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

BLIV KLOGERE PÅ SØM EJENDOMME A/S

Lejerne i fokus

Ejendomsinvestering og fællesskab

Ny investering – Park Living Skal den sunde ejendomsinvestering bygges på glimtende julekugler, lune æbleskiver og håndskrevne julehilsner? Der er...

Transparens

Udbyderens forretningsmodel er en overset faktor i risikovurderingen

Artikelserie. Del 2/3 – Forretningsmodellen. Når man som investor placerer sin formue i hænderne på en ejendomsinvesteringsudbyder, har udbyderens forretningsmodel...

Lejerne i fokus

SØM ejendomme A/S udvikler projekt med 60 seniorboliger i Ry

SØM ejendomme A/S har de seneste 12 måneder været i tæt samarbejde med AART architects og Kaj Ove Madsen A/S...

Lejerne i fokus

“Gnisten tændes i mig, når jeg giver ejendommen x-factor”​

Claus Pihlmann der er partner i SØM ejendomme A/S mener ikke, at regnearket alene beskriver ejendommens attraktivitet. Der er flere...

Transparens

Hvor meget investerer SØM selv? Mere end du tror.

SØM ejendomme A/S investerer altid selv 5 % og har dermed selv hånden på kogepladen. Det er en større andel,...

NYT PROJEKT

Få vores nyeste investeringsprojekt så snart det udkommer!

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Modtag vores næste
investering på e-mail

Skriv dig op og få relevant info på vores investeringsmuligheder lige nu og i fremtiden

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.