Skrevet af
Skrevet af

Esben Seier Pedersen
Partner i SØM ejendomme A/S

Ejendomsinvestering og fællesskab

Skal den sunde ejendomsinvestering bygges på glimtende julekugler, lune æbleskiver og håndskrevne julehilsner? Der er måske  noget om snakken!

Det kan være svært at lokke lejere ud af busken, når det handler om at deltage i sociale  initiativer og styrke fællesskabet. De putter sig i de varme lejligheder, hvor de slipper for at  give for meget af sig selv til andre, som de ikke kender. Danskerne er nemlig et tilbageholdende og introvert folkefærd, når det kommer til at omgås ukendte ansigter. Et lavmælt hej til en nabo i en trappeopgang kan suge litervis af energi, og et større beboerarrangement kan virke nærmest uoverskueligt. Det interne fællesskab skal ofte have lidt ekstra kærlighed,  før det langsomt tager form. Det opstår desværre ikke ud af den blå luft, selv om det ville  være rart.  

Den ekstra kærlighed er dog ikke spildte eller tabte ressourcer – tværtimod. En ny undersøgelse foretaget af Videncentret Bolius og Realdania viser nemlig, at gode relationer til naboerne i høj grad har en positiv betydning for danskernes tilfredshed med livet. Og glade lejere, der føler en stærk tilknytning til sit nærmiljø, giver liv til og mindre tomgang i en investeringsejendom. Den samlede ejendomsinvestering bør derfor også måles på evnen  til at skabe et succesfuldt fællesskab lejerne imellem. Som investor skal man løbende stille sig selv det gyldne spørgsmål: Hvordan skaber vi rammer, der faciliteter det allerbedste  fællesskab for lejerne?  

 

Tålmodighed er nøglen  

Svaret på spørgsmålet er ikke entydigt, da det gode fællesskab er flydende og ændrer karakter fra sted til sted. Dét, der fungerer på en ejendom, vil nødvendigvis ikke virke på en anden – og omvendt. Alle sanser skal i spil, og der skal mærkes efter for at finde ud af, hvad  der (ikke) virker.  

Et levende fællesskab kræver derfor både arbejdstimer og planlægning, hvorfor det kan  virke som en stor udskrivning i nuet, men på sigt er det alle ressourcerne værd. Det ben hårde grundarbejde kommer nemlig tifold igen. Der er stor sandsynlighed for, at der på et  tidspunkt opstår et selvdrevet beboerfællesskab, som en administrator ikke behøver at orkestrere. Det er som en snebold, der langsomt ruller sig større og større.

Mere end byggematerialer og arkitektskitser  

På Colosseum er SØM Life og ejsingholm ved at knække koden til, hvordan lejerne kommer  hinanden ved. Den cirkulære arkitektur, som sikrer visuelle forbindelser på kryds og tværs  af bebyggelsen, har skabt de ydre fællesskabsrammer. Disse skal dog fyldes med socialt  indhold, før de realiserer deres fulde potentiale.  

Opskriften på vellykket nærvær i ejendommen har vist sig at være uforpligtende arrangementer, hvor sjove eller hyggelige aktiviteter er i centrum. Her er det ikke samtalen, der er  det egentlige omdrejningspunkt, men selve aktiviteterne, som virker knap så skræmmende.  Dette skaber færre personlige forventninger til beboerne, da de får lov til at lægge energi i en handling. Handlingen fører sandsynligvis til interaktioner, som er det indirekte mål:  

”Det er blevet sværere og sværere at lære hinanden at kende på en naturlig måde.  Arrangementer, hvor der er en aktivitet i centrum, er en god måde at komme tættere  på sine naboer. Her bliver grænserne langsomt nedbrudt, og man kommer automatisk tættere ind på livet af hinanden,” Sarah, lejer på Colosseum 

Et fremragende eksempel herpå er juletræspyntning på Colosseum, som traditionen tro  vender tilbage hvert år.  

Julefreden sænker sig over Dalgas Avenue  

Det skræmte heldigvis ikke lejerne på Colosseum væk, da støvregn og tåge havde et tungt  greb om bygningen på den kolde decemberdag. Klokken havde lige passeret 14, da de  første lejere trak i vintertøjet og stak hovederne ud ad dørene – og på kort tid var der samlet  en snes naboer, som i fællesskab var klar til at drysse julestøv over Colosseum.  

I den rolige gård, der er afskærmet fra storbyens stress og jag, stimlede de sammen om et  bjerg af skinnende julekugler, som alle fik en plads på grantræernes grene. Det var lige før,  at de ikke kunne stoppe igen – og turen gik derfor i kælderen, hvor et ekstra lager heldigvis gemte sig. Efterfølgende kunne de nyde en kop kakao med flødeskum eller lune æbleskiver med dyppelse. På det opstillede bord kunne de også skrive en sød julehilsen eller tegne  et julemotiv, som nu hænger til skue i elevatoren. Håbet er, at hilsnerne kan give et lille (jule)smil på læberne hos de beboere, som ikke kunne lægge vejen forbi. 

Da eftermiddagen var gået på hæld, var det ikke kun sneen, der var tøet op, men også  lejerne. Stilhed og tilbageholdenhed var vendt til latter og livlige snakke, og idéer om fremtidige aktiviteter – såsom tegneworkshops – blev luftet. Hvis den etablerede kontakt bliver  vedligeholdt og plejet, kan det være startskuddet til et voksende beboerfællesskab.  

Pointen er derfor… glimtende julekugler, lune æbleskiver og håndskrevne julehilsner udgør  en drøngod cocktail – også økonomisk. 

nyt projekt

FÅ TILSENDT VORES NYESTE PROJEKT

Få vores nyeste investeringsprojekt så snart det udkommer!

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

BLIV KLOGERE PÅ SØM EJENDOMME A/S

Lejerne i fokus

Ejendomsinvestering og fællesskab

Ny investering – Park Living Skal den sunde ejendomsinvestering bygges på glimtende julekugler, lune æbleskiver og håndskrevne julehilsner? Der er...

Transparens

Udbyderens forretningsmodel er en overset faktor i risikovurderingen

Artikelserie. Del 2/3 – Forretningsmodellen. Når man som investor placerer sin formue i hænderne på en ejendomsinvesteringsudbyder, har udbyderens forretningsmodel...

Lejerne i fokus

SØM ejendomme A/S udvikler projekt med 60 seniorboliger i Ry

SØM ejendomme A/S har de seneste 12 måneder været i tæt samarbejde med AART architects og Kaj Ove Madsen A/S...

Lejerne i fokus

“Gnisten tændes i mig, når jeg giver ejendommen x-factor”​

Claus Pihlmann der er partner i SØM ejendomme A/S mener ikke, at regnearket alene beskriver ejendommens attraktivitet. Der er flere...

Transparens

Hvor meget investerer SØM selv? Mere end du tror.

SØM ejendomme A/S investerer altid selv 5 % og har dermed selv hånden på kogepladen. Det er en større andel,...

NYT PROJEKT

Få vores nyeste investeringsprojekt så snart det udkommer!

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Modtag vores næste
investering på e-mail

Skriv dig op og få relevant info på vores investeringsmuligheder lige nu og i fremtiden

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.